24/5 - 2008
Mellophone debut album på vej!
Her en kort update på Mellophone anno 2008. Et år der kommer til at byde på album-udgivelse og forhåbentlig en række koncerter rundt om i det ganske land.
Mellophone brugte en god del af efteråret 2007 på at indspille en bunke sange, der på helt fin og ordnet manér, vil være at finde på et album senere på året. Vi har, som nogle måske har bemærket, været nogle år undervejs med dette vores egentlige debut-album. Men hvilke år..... :-)
Mellophone eksisterer med andre ord stadigvæk som det glade band og de jubel-glade mennesker vi er. En kende ældre måske, men det ser man ikke. Vi er jo, og tak for det, velsignede med et altid ungdommeligt og sporty ydre.
Vi håber, I har lyst til at kigge rundt omkring på mellophone.dk og lytte til et par af de nye sange. Måske kan også findes en af de gamle Mellophone-travere på nye hove. Derudover vil vi holde jer opdaterede på jobs og andre aktiviteter, ligesom der skal udbrydes et hjerteligt mellofonisk velkommen til jer alle, til en pladereception senere på året.
Mange hilsner,
Mellophone
23/6 - 2007
mellophone på Myspace
Så lykkedes det os endeligt at få tæmmet Myspace, og vi er netop rykket ind i vores nye "hjem".Besøg os på www.myspace.com/mellophonedk
Vi har smidt et par hidtil u-udgivede godbidder op, nemlig et par videoer fra vores TV-transmitterede live-koncert på Voxhall i Århus.
Vi er jo i øvrigt tilbage i vores basis-besætning med Thomas, Mikkel, Michael og Søren, og vi arbejder i øjeblikket hen imod at kunne indspille et regulært album. Vi leder pt. efter den rette til at producere os, og når vi har fundet den rette, er planen at vi vil optage tre numre som en art prøveballon for et kommende fuldlængde-album. Jep - bare så I ved at vi ikke ligger på den lade side.
Nok snak - besøg os nu på www.myspace.com/mellophonedk
Mvh. mellophone
21/5 - 2007
Mellophone Revisited.
Kære venner!
Vi er her endnu og de mellophoniske toner vil flyde på Loppen, KBH. lørdag d. 26/5/2007 i forbindelse med arrangementet One Night At Loppen, hvor også Lily Electric og 180 Virvar spiller.
Koncerten starter kl. 21 og koster kr. 60,- Vi glæder os til at se jer ;-)
http://www.loppen.dk/
................................................
Efter et halvandet år i en tilbagetrukken tilværelse, er Mellophone tilbage i stærkere og renere form end nogensinde.
Mellophone anno 2007:
Thomas Eskild vokal/guitar
Mikkel Rørbæk guitars
Michael Nielsen bas
Søren Madsen trommer
Vi ser frem til flere koncerter i 2007, samt flere nye sange i dine bøffer.
Mvh. Mellophone
23/7 - 2005
Så er vores nye plade her!
Klik ind på vores diskografi og se mere om vores nye EP med 5 numre. Som noget nyt kan du nu iøvrigt købe pladen online med dit kreditkort via PayPal.Mvh. Mellophone
30/4 - 2005
Ang. koncerten d. 1 maj
Vi spiller ikke, som tidligere annonceret, i Stakladen - men på Chokoladefabriken i Klostergade i Århus kl. 22.00.Vi beklager fejlen.
12/4 - 2005
En Kløver ost ta´r den tid en Kløver ost ska´ ta´ !
Efter et lidt tumultarisk efterår er vi endeligt landet solidt på fødderne igen.
Der har været nogle udskiftninger i troppen, og den musik vi spiller baserer sig meget på sammenspil og god kemi. Vi har derfor skulle bruge en rum tid på at lære hinanden at kende i den nye konstellation. Som tidligere nævnt har vi fået ny bassist, Anders Fromberg. Men vi har også fået ny mand på orgel - Jonas Friis, en hyggelig fyr og dygtig orgelspiller, og vi skal da ikke glemme at byde ham officielt velkommen!
Hvis I skulle have lysten og nysgerrigheden, kan det "nye" Mellophone tjekkes ud 1. Maj i Stakladen (Århus) hvor vi spiller et sæt, heriblandt en del nye numre.
Vi har nemlig just været i Feedback-studiet og optage grundspor til 4 nye sange til en EP vi arbejder hårdt på at få færdig. Ja - du hørte det her først; ny Mellophone-plade på vej!
Pladen kommer til at indeholde 5 sange; 4 sange vi er i færd at lægge sidste hånd på, og sangen "At Last" vi optog ved en tidligere session. Mere nyt om pladen sidst på måneden.
Apropos plader, så må vi iøvrigt desværre (eller heldigvis) melde alt udsolgt af vores gamle promo.
Mvh. Mellophone
13/10 - 2004
Kære vennerDet er længe siden vi sidst har ladet høre fra os.
Tiden siden vores koncert på Spot10 i juni, har budt på omvæltninger, opbrudstilstande, store oplevelser, ny bassist, gode koncerter og litervis af kaffe.
I juni valgte vores bassist Jacob Skytte at forlade Mellophone p.g.a. manglende tid. Det beklagede vi selvfølgelig, af to grunde: for det første fordi Jacob gjorde det glimrende og for det andet fordi vi havde koncerter forude, nu uden bas. Mellophone så sig nødsaget til at aflyse et job på Langelandsfestivalensidst i juni, samt en koncert til Dokken02 arrangementet i Århus i august. Imidlertid vendte lykken da bassist Anders Fromberg entrérede slagterhuset med sin Fender Precision, tønder af entusiasme og et stort smil. Anders er en kæmpe gevinst for Mellophone.
Den 7. august spillede Mellophone i 40 graders varme i et telt på Islands Brygge i København i forbindelse med Kulturhavn arrangementet. Og med vandet som malerisk tapet, svedte vi os igennem et udmærket sæt, mens folk slikkede sol, is og hinanden udenfor.
Ugen efter drog vi til Sydtyskland for at forsvare de danske farver i VM i Rock. Eller... Mellophone og 19 andre orkestre fra hele verden spillede i finalen i Emergenza Festival. Det skete på Taubertal Open Air Festival foran x-antal tusinde mennesker. Palle var desværre ikke med, men selv uden ham lykkedes det os at fylde det godt ud og vi spillede en god koncert.
Kvaliteten af de deltagende bands var unægteligt svingende, men det var nu alligevel uden de store forhåbninger vi stillede op til pris-overrækkelse om søndagen. Vi vandt da heller ikke, men til gengæld hjembragte vi en hæderfuld pris for Best Original Song og fik altså en anerkendelse for vores sangskrivning. Super!
Den 1. september spillede Mellophone under de hvide duer på Univers i forbindelse med Århus Festuge. Det var en skæg oplevelse at spille i det fri i vores hjemby og trods lydprøve-forstyrrelser fra den store scene kom vi og et talstærkt og deltagende publikum igennem sættet.
Senest har vi i selskab med Antophones og Sofus Forsberg spillet på go'e gamle Fatter Eskild, til et Writers Club arrangement. Vi havde i anledningen barberet vores setup ned til det absolut nødvendige og den afdæmpede, halv-akustiske stil lod til at behage det meget koncentrerede og lyttende publikum og sådan set også os selv. Til denne og de øvrige koncerter havde vi Mette Fogtmann med på kor og hun har gjort det fremragende for Mellophone. Tak for det!
Mellophone har ikke koncerter på tapetet lige foreløbig. Vi har valgt at bruge efteråret på sangskrivning, sammenspilning, nyt repetoire og urimeligt flere kander kaffe.
Vi har indgået en booking aftale med Anders Reumert, A&R Management m.h.p. at få booket jobs i foråret. Derudover håber og satser vi på gode sange, radiosingle, Roskilde Festival, album-indspilning, rart samvær, gode koncerter, flere sjove instrumenter, koda- og gramexpenge, ristede hotdog's og fred i verden.
Vi ses forhåbentlig derude et sted i 2005.
Mellophone.
7/6 - 2004
Vi havde en virkeligt god oplevelse på Voxhall i fredags, hvor spillede til SPOT 10 festivalen. Til de interesserede kan anmeldelsen læses her:Helstøbt og lige fra hjertekammeret (GAFFA: 5/6)
30/5 - 2004
Vi vandt skisme Emergenza! :)
Igår aftes spillede vi til Emergenza-finalen på Store Vega i København; og det var i sig selv, en stor oplevelse - men en oplevelse der skulle krydres med lidt ekstra drama.
Set i forhold til at Store Vega senere på aftenen kunne melde alt udsolgt, var der nemlig desværre ikke overvældende mange publikummer da vi spillede kl. 20 - og da Emergenza-finalisterne skulle udvælges som 7 ud af 12 bands af publikum ved håndsoprækning efter hvert band, var vi afgjort ikke videre optimistiske omkring vores chancer; der var, slet og ret, slet ikke nok publikummer til at kunne stemme os videre.
Og vi var da heller ikke at finde blandt de 7 orkestre der, da alle bands havde spillet, blev stemt videre og hvor i blandt dommerne skulle finde en vinder.
Men de 12 orkestre der havde spillet, skulle også vælge deres favourit, og de andre bands stemte altså os videre som det 8. band dommerne skulle finde en vinder iblandt - noget vi naturligvis var afsindigt taknemmelige for; et anerkendende klap på skulderen fra de orkestre der havde spillet.
Men hvis dét var et klap på skulderen, så var det nærmest et bjørnekram da dommerne så valgte os som de endelige vindere af hele finalen :)
Udover det meget ærefulde i at blive valgt som de øvrige bands favourit, dommernes favourit og en guitar til Mikkel for at være aftenens bedste guitarist, vandt vi en CD-trykning til en værdi af 16-18.000 kr. og sidst, men ikke mindst, en betalt tur med hotelophold etc. til Taubertal, Tyskland, hvor den europæiske finale skal afvikles i august måned.
En kæmpe tak herfra til de 11 andre orkestre, Emergenza og de tjekkede folk på Store Vega. Det var en fantastisk, omend ret dramatisk, oplevelse.
Mvh.
De Herrestolte Mellophone :)
23/5 - 2004
Det blev desværre ikke til nogen musikvideo-produktion til os i denne omgang. Det dansksprogede og firser-inspirerede pop-orkester Metz, var DK4-seernes favouritter - Tillykke herfra, og tak til DK4 og Musik-barometeret for en rigtigt god oplevelse på Voxhall.Næste koncerter:
Emergenza-finale:Store Vega / Kbh. lørdag d. 29. maj kl. 20.00
SPOT 10
Voxhall / Århus fredag d. 4. juni kl. 19.15
7/5 - 2004
STEM PÅ OS
Som bekendt deltager Mellophone, sammen med 5 andre orkestre, i DK4`s "Musikbarometeret" - og det er nu du skal stemme på os, hvis du synes vi fortjener muligheden for at vinde optagelsen af en demo & musikvideo.
Sådan stemmer du:
SMS 1266 skriv dk4 5
(Det koster 6 kr. pr. sms og du kan stemme op til 10 gange.)
(SMS afstemning virker igen)
Eller send en mail til:
musikbaro@dk4.dk hvor du skriver Afstemming: Mellophone i emailens titel/subject
(Hvis du sender en mail er det gratis, du kan dog ikke sende flere mails fra samme mailadresse.)
Se mere på www.dk4.dk
På forhåndtak :)
Mvh. Mellophone
26/4 - 2004
Hurra hurra! I aftes gik vi videre til Emergenza-finalen på Store Vega d. 29. maj :)Vi vil formentligt forsøge at arrangere noget fælles bus-transport derover, nærmere oplysninger følger. Hvis du allerede nu ved at du gerne vil med derover, så skriv til udidetblaa@mellophone.dk
Tak til alle de som var så hjertensgode at stemme på os. Vi lover at kvittere med en fed koncert på Store Vega !
23/4 - 2004
Vinderen af 2 billetter til Emergenza festival på Voxhall søndag d. 25. + signeret CD blev:Dagmar Louise Klitgaard Johansen
Tillykke til hende !
Du kan stadig nå at bestille/købe billetter hos os for 50 kr. (det koster normalt 80 kr. i døren!) - mød os udenfor Voxhall på søndag kl. 21, og køb billetten af os direkte.
Vel mødt! :)
10/4 - 2004
Du kan vinde en signeret Mellophone CD, og to billetter til Emergenza festival d. 25 april på Voxhall på www.musicchart.dk under "konkurrencer".Skulle du ikke være så heldig at vinde konkurrencen, husk at du stadig kan købe billetten direkte af os, og derved spare 30 kr. Se nedenstående nyhed :)
5/4 - 2004
Vi skal spille til Emergenza-festivalen på Voxhall d. 25. april, og istedet for at give 80 kr. i døren, kan du købe billetten hos os for 50 kr.Send mail til billet@mellophone.dk for mere info. Husk at se os på DK4 i denne uge :)
2/4 - 2004
Vores koncertoptagelse fra Voxhall vises fra idag fredag d. 2. april kl. 22.00 på DK4 - og vises ialt ni gange i ugen der følger, på følgende tidspunkter:Fre. d. 2. april kl. 22.00
Lør. d. 3. april kl. 09.30
Lør. d. 3. april kl. 23.30
Søn. d. 4. april kl. 07.30
Man. d. 5. april kl. 03.30
Man. d. 5. april kl. 23.00
Tir. d. 6. april kl. 09.30
Tor. d. 8. april kl. 04.30
Fre. d. 9. april kl. 12.30
Vi håber I vil bruge en halv time på at se det - det var en rigtigt god oplevelse, og det skulle gerne fremgå af dit TV. Lad os endeligt vide hvad I syntes om det, jer der får set det .
19/3 - 2004
Vi er kommet med på SPOT 10 festivalen for upcoming nordisk musik! Hvis datoen holder stik, skal vi spille d. 4. juni, og det er noget vi ser rigtigt meget frem til. Yderligere oplysninger følger.Og så skal du snart se TV, ska' du!
Vi er, som nævnt, med i DK4's Musik-barometeret, og vores koncert-optagelse på Voxhall var en helt forrygende oplevelse. Koncerten har TV-premiere fredag d. 2. april kl. 22.00, men bliver genudsendt en del gange i ugen der følger efter.
Iøvrigt en stor tak til Lupus, Jaguar og DK4 produktionsholdet for en rigtigt hyggelig dag.
4/3 - 2004
Datoen til vores DK4 liveoptagelse, Musik-barometeret er nu fastlagt til tirsdag d. 16. marts kl. 18.30!Du skal tilmelde dig koncerten, der bliver en live-optagelse på Voxhall i Århus. Det er gratis - så kom frisk, du frejdige! :)
Vi glæder os rigtigt meget!
Se mere her:
http://www.soundvenue.com/news.asp?id=1791
3/3 - 2004
Livecontest semifinale flyttet!
Vores Livecontest semifinale er blevet rykket en dag, og foregår nu d. Lørdag d. 27. marts, og den spilles iøvrigt på Paletten i Viborg.
Har du ikke mulighed for at komme til Viborg, så kan du også se os allerede d. 12. marts på Musik-caféen i Århus.
Du skal iøvrigt holde øje med vores koncert-kalender - der er spændende ting i vente. Blandt andet er vi blevet udvalgt til DK4's Musik-barometeret!
Du kan allerede nu tilmelde dig koncerten, der bliver en live-optagelse på Voxhall i Århus. Koncerten sendes senere på DK4, og seerne skal så stemme på deres favourit-orkester.
Datoen er endnu ikke helt fastlagt, men det bliver enten d. 16. ell. 17 marts (snart!) - så hold begge datoer fri :)
15/2 - 2004
Michael er blevet far! Et stort tillykke fra os til ham og Anja, og et "velkommen til verden" til lille fine Asta!
Det betyder dog desværre at vi har været nødt til at finde en ny basist, da Michaels tid nu, på grund af studierne og de forpligtelser der hører til at være blevet familie-far, bliver for knap til at kunne bruge den tid på Mellophone, som den slags ligesom kræver. Michael vil altid være vores gode ven, og tilknyttet Mellophone; han spiller blot ikke bas mere i orkesteret.
Vi ønsker Michael, hans kæreste og datter al held og lykke, og byder samtidigt vores nye basist, Jakob Skytte, hjerteligt velkommen. Læs mere om Jakob.




Download denne